Startside

Magiba

Kontaktpersoner

Stort fotoalbum på nettet

Medlemmer

Køb/salg

Andre orkestre

Mandolinen

Koncerter i Rioja i Spanien

Koncerter i  Tjekkiet

Da Capo Alba


 

- Link to English sites. 

Ballerup Musikfestival 2003. 

Da Capo Alba

                      Dette års musikfestival udviklede sig lige pludselig til en spændende oplevelse for MAGIBA, da vi – godt nok med alt for kort varsel – blev spurgt om vi kunne og ville være henholdsvis guider og værtsgruppe for ”et strengeorkester fra Skotland”! – Der var ikke så lang tid til at betænke sig, så MAGIBA besluttede sig for at gå ind i sagen, da vi før har haft kontakt til og håndteret udenlandske grupper i forbindelse med festivaler.

 

                      Af idel interesse og uden at blinke, sprang Per, Birgit og Ove, Jette og Kurt straks til som guider. – Havnerundfart, Rundetårn, Rosenborg, det mente vi da sagtens at vi kunne klare!!! – MEN! – de havde ”skumle” planer. Det viste sig at der var udarbejdet ret så detaljerede planer for alle de grupper der skulle deltage i Festivalen, så det nærmede sig et fuldtids job. Den gruppe vi skulle modtage, viste sig at være et skotsk mandolin orkester, som kalder sig ”Da Capo Alba”, og deres program var ret stramt, med hensyn til spilletider og spisetider, så efter at have studeret planen kunne vi se at der var tidspunkter der nødvendigvis måtte ændres for at de kunne nå det hele. Så efter lidt benarbejde og lidt hektisk kommunikation, lykkedes det via hjælpsomme og imødekommende ledere at få det til at fungere.

 

                      Nåh, men nu skulle det jo ikke være alt for nemt, så om torsdagen, på det tidspunkt, hvor gruppen skulle ankomme til Kastrup, - var MAGIBA ude for at spille til indvielse af ”Komskat”, en sammenlægning af 5 kommuners skatteforvaltninger, med borgmestre og minister taler. – De skulle jo gerne hentes og føle, at de var i gode hænder, så Jette og Birgit tog ud til lufthavnen og stod med et tydeligt skilt med gruppens navn, Da Capo Alba, så de kunne fange både dem og ”Bussemanden”. Vi havde ikke kunnet få oplyst deres flight. nr., så det var spændende hvornår og hvorfra de ville komme. Ventetiden trak ud, da det viste sig at de var forsinkede. Det gav anledning til at ringe til Baghuset , hvortil  de skulle ankomme og hvor de skulle spise, for at man der kunne tilrettelægge måltidet.

 

                      Forud for dette blev det pålagt guiderne at modtage og etablere sovepladser for dem på Ballerup Seminarium. – De fik 4 tomme nymalede lokaler, og der kom en 3x34 med madrasser, dyner og sengelinned, som vi så skulle fordele i div. lokaler. Det lykkedes også at skaffe en stol til hver, samt et strygejern og bræt. – Det viste sig senere at de godt kunne have brugt et lokale til at øve sig i, men de ryddede en plads midt på gulvet i det største lokale. – Så manglede el-bassen en forstærker, - det lykkedes os at skaffe en gammel men brugbar (med lamper – bedre end ingenting), så han blev glad.

 

                      Fredag bød på muligheden for lidt sightseeing. Nogle ville i Tivoli, andre blot en tur til København. Vi sørgede for at de fik klippekort og lærte dem at bruge det. Der var også en gruppe, som hellere ville med os ud til Pederstrup, hvor vi var heldige at træffe opsynsmanden, som åbnede hele museet for os, også den gamle smedje, - og så kunne han det hele på engelsk! – En del af dem trodsede regnen og mødte op og så starten på Festivalen og de fik et godt forhåndsindtryk af dette storslåede skue. Der var også lige et ægtepar, som selv kom i bil, og efter Festivalen skulle de videre til Norge, - dem var der ikke beregnet plads til, så vi ryddede 1. salen og tog dem hjem til os, - så var det problem løst.

 

                      Lørdag opstod der et problem med hvordan de skulle få fat i deres instrumenter, når de samtidig skulle være med i optoget! – Straks var Jette rådsnar og kom i tanke om at vi tilfældigvis havde tømt traileren, så hjem efter den og læsse alle instrumenter på, så de var bragt til parken når de skulle bruge dem. – Dette blev efterfølgende til en fast rutine ved alle deres koncerter, så det endte med at de kaldte den: ”Da Capo Albas trailer service”!!! – Til trods for larmen fra mikrofon forstærkede trommer og alt for kraftige el-basser, leverede de nogle fine koncerter og nød den internationale stemning. MAGIBA spillede også i spejlteltet, men da ”Da Capo Alba” næsten samtidig skulle spille i Bøfhuset, fik de kun hørt en lille smule af vores koncert, men nok til at de fik et indtryk af at vi lå tæt på hinanden i repertoire, så der er basis for at udbygge bekendtskabet. På grund af det meget korte varsel havde det ikke været muligt at lære hinanden at kende inden Festivalen, så vi kunne have udvekslet musik og evt. have haft en fælles koncert.  – Om aftenen var både ”Da Capo Alba”og MAGIBA samlet hos Jette og Kurt, hvor der var kaffe, kager samt øl og vand. Der var etableret et 9 m. partytelt i baghaven og hele huset stod til rådighed. Det var godt nok mange mennesker, men på trods af regnen, - som bare tog til, blev det en god oplevelse med masser af stemning og musik, de sidste gik ved 2 tiden.

 

                      Søndag havde skotterne stadig 2 koncerter og gennem musikalske som de er, sprang de straks til for at udfylde et ”hul”, da en af de andre grupper på grund af sygdom ikke kunne stille op. – Det skal her lige tilføjes at orkesteret kan deles op i flere forskellige fraktioner, og her var det den lidt mere jazzede og svingende afdeling der vakte jubel. Den ene af spillerne havde været  og optrådt i Nashville så det satte helt klart sit præg på gruppen, - de var ba´r go´e !!!

 

                      I forbindelse med deres optræden i Parken, var der hver gang arrangeret spisning for gruppen og det var de meget glade for, og de kvitterede for det søndag i rådhuskantinen, ved at lave en lille koncert der for personalet, som jo ikke havde haft de store muligheder for at komme rundt på Festivalen, så det blev de meget glade for.

 

                      Om aftenen ville de gerne returnere vores gæstfrihed, så de inviterede MAGIBA og partnere, over til seminariet, hvor de logerede. De havde bemægtiget sig et klasselokale, hvor de havde indkøbt øl, vand og div. kager. – Der var forskellige indslag med musik og sang og de takkede med blomster og gaver, for den overvældende modtagelse og omsorg de havde mødt i forbindelse med Festivalen. Vi takkede af i pæn tid og gav udtryk for at det var et bekendtskab, som vi meget gerne vil udbygge og der blev udvekslet adskillige adresser og e-mails. – Det forlød dagen efter at der var nogle der havde mere ”krudt” i sig,  (Der var flere øller  end vi kunne konsumere) og de kom først i seng ved 4 tiden!!!

 

                      Mandag var det så hjemrejsedag og ”Trailer servicen” var atter i gang og fik efter flere ture frem og tilbage, bragt både instrumenter og bagage til Baghuset, hvor de skulle have morgenmad, og hvorfra bussen senere skulle bringe dem til lufthavnen. – Igen opdagede vi et hul i planen, og kom til at tænke på hvor glade vi var, da vi i England fik en madpakke med til bussen! – Vi indså, at de ikke ville få noget at spise fra morgenmaden og til sidst på eftermiddagen, hvor de skulle flyve, så vi skyndte os ud at handle ind og for hjem og smurte 60 sandwich med salat skinke og ost, et æble og en brik-juice, i hver sin pose, så de havde noget til turen. Situationen hvor de blev sultne opstod omkring frokosttid, så de var meget glade for det og forlod os med indtrykket af at have haft et meget vellykket og begivenhedsrigt ophold i forbindelse med Ballerup Festival. – Som de selv udtrykte det: ”Vi kom som fremmede, og rejser hjem som venner”!

 

Sådan, som jeg umiddelbart husker det. – Kurt Søndergaard.