Vær med blandt de 50 personer, vi må være i Baghuset, når MAGIBA atter spiller koncert. På programmet, som sædvanen tro er meget alsidigt, spilles både originale mandolinorkesternumre og kendte stykker fra musicals, operette og opera. Genhør “Spillemand på en tagryg” og “Annie Get Your Gun”. Et par tango’er, en japansk børnesang, slavisk musik og et par kvikke marcher blandt dagens program. Oplev orkesterets faste sangsolister Lotte Walther Skyt og Søren Hansen, afvekslende med instrumentalnumre. Torben Liljeroth, som grundlagde orkesteret i 1979, dirigerer.