Efterårskoncert søndag d.12 november kl. 15:00

Traditionen tro, er der atter koncert i Baghuset.
Vi har denne gang inviteret de “to troubadourer” Britt og Almer til at medvirke.

Magiba har udfordret Britt og Almer. Vi har bedt dem om at synge 2 sange med orkesteret. De siger, at det er en meget uvant opgave, men vi har tiltro til, at de løser den. Visesangere er jo vant til selv at kunne forme tekst og musikledsagelse, for at opnå den bedste fortolkning, men her er det orkesterets dirigent, der sammen med de 12 orkesterspillere, skal bidrage til en musikalsk helhed.
Magiba lægger dog ud med egen afdeling, hjulpet godt på vej af sangerne Lotte Walther Skytt og Søren Hansen.
De to fællesnumre bliver således en introduktion til Britt og Almers egen afdeling.
De synger altid viser, og gerne viser med lidt bid i. Viserne der synges, tilføres altid en lille historie, og det er her, det kan hænde, der forekommer lidt humor eller ironi. Troubadourerne synes, at det er hyggeligt, hvis publikum synger med på de omkvæd, der genkendes, og ellers nyder de gode tekster, der altid handler om mennesker i hverdagen.
MAGIBA slutter koncerten med en håndfuld kendte og populære numre, igen med lotte og Søren på scenen.
Så husk:Søndag d.12. november kl.:15:00
Baghuset
Sct. Jacobsvej 1
2750 Ballerup

MAGIBA og UbluGrass Band spiller søndag d.25 november

Ny afvekslende koncert!!
Til denne koncert spiller dels MAGIBA, dels UbluGrass Band.
MAGIBA spiller velkendt mandolinmusik, suppleret med sangerne Lotte Walther Skyt og Søren Hansen. Vores koncertmester på mandolinen har taget sit band med, nemlig Ublugrass Band, som vil spille eget program.

Her følger lidt mere om UbluGrass Band:

UbluGrass Band har taget udgangspunkt i Bluegrass genren, som er en gren af country musikken og opstod i Kentucky og omegn omkring 1930’erne. Den er karakteriseret ved flerstemmig sang og hurtige soloer mellem versene. Instrumenterne er typisk guitar, banjo, violin, mandolin og bas. Nogle vil måske kunne huske genren fra filmen “Bonny og Clyde” eller fra den Oscar belønnede film “Oh brother where art though” (på dansk: “På udflugt med døden”), hvor musikken udelukkende bestod af Bluegrass numre. Bandet har desværre ikke længere en banjo med og har justeret repertoiret, så det også rummer andre genrer og dansk og sågar grønlandsk musik.
Nyd stemningen og musikken til en kop kaffe eller en øl i Baghusets dejlige sal.

Baghuset; Sct. Jakobsvej 1 Ballerup
Søndag d.25. november kl 15:00
Entré: kr. 50

========================================================================