MAGIBA og UbluGrass Band spiller søndag d.25 november

Ny afvekslende koncert!!
Til denne koncert spiller dels MAGIBA, dels UbluGrass Band.
MAGIBA spiller velkendt mandolinmusik, suppleret med sangerne Lotte Walther Skyt og Søren Hansen. Vores koncertmester på mandolinen har taget sit band med, nemlig Ublugrass Band, som vil spille eget program.

Her følger lidt mere om UbluGrass Band:

UbluGrass Band har taget udgangspunkt i Bluegrass genren, som er en gren af country musikken og opstod i Kentucky og omegn omkring 1930’erne. Den er karakteriseret ved flerstemmig sang og hurtige soloer mellem versene. Instrumenterne er typisk guitar, banjo, violin, mandolin og bas. Nogle vil måske kunne huske genren fra filmen “Bonny og Clyde” eller fra den Oscar belønnede film “Oh brother where art though” (på dansk: “På udflugt med døden”), hvor musikken udelukkende bestod af Bluegrass numre. Bandet har desværre ikke længere en banjo med og har justeret repertoiret, så det også rummer andre genrer og dansk og sågar grønlandsk musik.
Nyd stemningen og musikken til en kop kaffe eller en øl i Baghusets dejlige sal.

Baghuset; Sct. Jakobsvej 1 Ballerup
Søndag d.25. november kl 15:00
Entré: kr. 50

========================================================================

Parkkoncert 27 maj i Ballerup

MAGIBA deltager med en lille koncert kl.:14:30 -15:00

Med Dario Campeotto på toppen og husets kor og orkestre vil der blive liv i parken med musik og sang og der er fri entré.

Søndag den 27. maj – kl. 12.30 – 17.00 – Bus 350S kører lige til døren

Sted: Lautrupgård Musik- og Kulturhus, Lautrupvej 2, 2750 Ballerup

Medbring gerne madkurve, tæpper eller stole, vi har dog en del borde og bænke opstillet rundt i parken. Drikkevarer kan købes ved de opstillede boder.

Parken vil summe af liv og musik hele eftermiddagen, så kom og få en hyggelig søndag i parken ved den store rødbøg.

Noget for børnene: De lokale spejdere DDS 3 Sjangeli venter på at tage imod alle børnene med aktiviteter.

Dagens program:

Kl. 12.30 Det ku’ vær’ vær’

Kl. 13.00 ShowSingers

Kl. 13.30 Ballerup Brass Ensemble

Kl. 14.00 KlapperSangerne

Kl. 14.30 Magiba

Kl. 15.00 Dario Campeotto

Kl. 16.00 Lady Marmalade Band

Populær og underholdende mandolinkoncert 18 marts 2018

Kom i Baghuset og hør MAGIBA spille mandolinmusik.
Vi tager til mandolinens hjemland Italien, hvorfra vi har hentet en stor buket iørefaldende folkemelodier.

Fra Mexico og Irland spilles også et par velklingende melodisamlinger.
Syng med på et par fællessange, og nyd nogle dejlige potpourrier fra musicalen ”My Fair Lady”. Her vil de faste sangere Lotte Walther Skyt og Søren Hansen medvirke.

Søren får også lejlighed til at røre stemmen i et John Mogensen-potpourri, og både ham og Lotte kan høres i kendte ”Evergreens”.
Nyd stemningen og musikken til en kop kaffe eller en øl i Baghusets dejlige sal.

Baghuset; Sct. Jakobsvej 1 Ballerup
Søndag d.18. marts kl 15:00
Entré: kr. 50